Kommer til HBO Max i marts

27 februar 2024

 

Her er de nye serier, dokumentarer og film, som kommer til HBO Max i marts.

Ændringer kan forekomme

HØJDEPUNKTER PÅ HBO MAX I MARTS:

 

Royal Crackers, sæson 2 – premiere 1. marts

Adult Swim's animerede hitkomedie om en dysfunktionel familie, der kæmper om kontrollen over deres andenrangs cracker-business, er tilbage. I sæson 2 går vi dybere ned i brødrene Stebe (Jason Ruiz) og Theos (Andrew Santino) faderlige problemer, mens de bliver tvunget til at konfrontere deres fars mørke fortid. Imens forsøger Royal Crackers-firmaet ikke kun at overleve, men også at blive den mest populære snack i hele den forpulede verden. Serien har Jessica St. Clair og Maile Flanagan i hovedrollerne. Royal Crackers er skabt og produceret af Ruiz og er executive produceret af Seth Cohen (The Last Man on Earth, Hoops) og Evan Mann (Arrested Development). Royal Crackers' premiere-sæson var den mest sete original-serie på Adult Swim i 2023.

10 episoder, én episode ugentligt.

The Regime – premiere 4. marts

The Regime er en mørk komedie, som over ét år fortæller historien om et moderne, europæisk regime, mens det begynder at falde fuldstændigt fra hinanden. Kansler Elena Vernham (Kate Winslet) har ikke forladt sit palads i lang tid, og begynder at blive stadig mere paranoid og ustabil. Hun finder trøst og selskab i den lige så ustabile soldat, Herbert Zubak (Matthias Schoenaerts), som bliver en usandsynlig fortrolig. Mens Zubaks indflydelse over kansleren fortsætter med at vokse, fører Elenas forsøg på at udvide sin magt til sidst til, at både paladset og landet splintres omkring hende. Medvirkende: Kate Winslet, Matthias Schoenaerts, Guillaume Gallienne, Andrea Riseborough, Martha Plimpton og Hugh Grant. The Regime blev skrevet af Will Tracy og instrueret af Stephen Frears og Jessica Hobbs.

6 episoder, én episode ugentligt.

Wonka – klar til streaming på HBO Max fra 8. marts

Baseret på Roald Dahls mest ikoniske børnebog fortæller Wonka den vidunderlige historie om, hvordan verdens største opfinder, tryllekunstner og chokoladeproducent blev den elskede Willy Wonka. Wonka er en fortryllende blanding af magi og musik, kaos og følelse, alt sammen fortalt med hjerte og humor. Med Timothée Chalamet i hovedrollen som den uimodståeligt livlige og opfindsomme hovedperson introduceres publikum til en ung Willy Wonka, fyldt med ideer og fast besluttet på at ændre verden én lækkerbid ad gangen - hvilket beviser, at de bedste ting i livet begynder med en drøm, og hvis du er heldig at møde Willy Wonka, er alt muligt. Filmen er skabt af manuskriptforfatter og instruktør Paul King (Paddington-filmene), producer David Heyman (Harry Potter, Gravity), og producenterne Alexandra Derbyshire (Paddington, Jurassic World: Dominion) og Luke Kelly (Roald Dahls Heksen).

The Girls on the Bus – premiere 14. marts

The Girls on the Bus inviterer seerne med på valgkampsturné sammen med fire kvindelige journalister - hver med deres stil og personligheder. Historien centrerer sig omkring Sadie McCarthy (Melissa Benoist), en journalist, der romantiserer en svunden æra af valgkampsrapportering og kaster hele sit liv over bord for en chance for at dække en præsidentkandidat for en anerkendt avis. Sadie slutter sig til valgbussen, og danner efterhånden et bånd med tre kvindelige konkurrenter, Grace (Carla Gugino), Lola (Natasha Behnam) og Kimberlyn (Christina Elmore). På trods af deres forskelligheder bliver kvinderne en tæt gruppe på første parket til den største sæbeopera i byen - kampen om Det hvide hus. Serien er skabt af Amy Chozick og Julie Plec.

10 episoder. Én episode på premieredagen, herefter én episode ugentligt.

KOMMER OGSÅ TIL HBO MAX I MARTS:

TENET (film) – 1. marts

PIANOFORTE (film) – 1. marts

AFTER YANG (film) – 1. marts

JONAH HEX (film) – 1. marts

SUCKER PUNCH (2011) (film) – 1. marts

BABYLON 5: THE ROAD HOME (film) – 2. marts

THE DOG HOUSE – Sæson 5 har premiere 7. marts, 12 episoder, alle udgives på premieredagen.

THE DISAPPEARANCE (AKA. CHYLKA) – Sæsoner 1 og 2 har premiere den 7. marts, alle episoder udgives på premieredagen.

OUT OF THE BLUE (film) – 8. marts

FALLEN (film) – 8. marts

RUN ALL NIGHT (film) – 8. marts

THE CLEANING LADY – Sæson 2 har premiere 12. marts, 12 episoder, én episode ugentligt.

JUSTICE USA – premiere 14. marts, 6 episoder, to episoder ugentligt.

THE GOONIES (film) – 15. marts

WYATT EARP (film) – 22. marts

GREMLINS 2: THE NEW BATCH (film) – 23. marts

THE TRUTH VS. ALEX JONES (dokumentarfilm) – 27. marts

MAD MAX BEYOND THUNDERDOME – 29. marts

MAD MAX – 29. marts

Download pressebilleder HER

Brugernavn ”press”, adgangskode ”press2024”.

Kontakter

Christian Bækholm

PR Manager