Highlights uge 14 - Warner Bros. Discovery

25 marts 2024

Nyt afsnit: Jeopardy!

Torsdag d. 4. april kl. 20.00 på Kanal 5

Tre deltagere står klar i den første af tre semifinaler i Jeopardy! Tv-vært Felix Smith, influencer Julia Sofia Aastrup og kokken Jesper Vollmer kæmper alle om en plads i finalen, og der er lagt op til en tæt dyst, når den første finalist skal findes.

Dansk underholdningsprogram fra 2023.

Cykling: Baskerlandet Rundt

Mandag d. 1. april - lørdag d. 6. april kl. 15.30 på Kanal 5

På Kanal 5 og discovery+ sender vi det legendariske, ugelange etapeløb Baskerlandet Rundt live fra det nordlige Spanien. I år er der dansk deltagelse fra bl.a. Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose samt internationale ryttere som Remco Evenepoel og Primož Roglič.

Cykelløb live fra Spanien.

Nyt afsnit: Lufthavnens beredskab

Tirsdag d. 2. april kl. 20.00 på Kanal 5

På lufthavnens brandstation modtager de en akut melding fra operationscentret. En mand er pludselig faldet om, og både security samt Martin og Henrik fra brand og redning er hurtigt fremme ved gaten. Et fly på vej til Warszawa er sikkerhedslandet i Københavns Lufthavn, da der er mistanke om brand i flyets lastrum. Alle passagerer skal være ude af flyet, før brandfolkene kan åbne ind til lastrummet og undersøge med termisk kamera, om det brænder.

Dansk reportageserie fra 2023.

Nyt afsnit: Politijagt

Onsdag d. 3. april kl. 21.00 på Kanal 5

Fie rykker fra Loudoun County ud til en TikTok-prank, der er gået galt. I Midt- og Vestsjælland må Kasper efter en bil, der har alt for meget fart på i byen. Flemming og kollegaerne er på vandet, og her møder de en bådfører, der ikke har medbragt passende redningsvest og heller ikke forstår, at den skal skaffes hurtigst muligt. Vlado undersøger en mandlig fører for alkohol og restance. I Københavns Nordvestkvarter må Martin og hans kollega træde til, da en kvinde er faldet og har slået hovedet.

Dansk reportageserie fra 2023.

Premiere: Politihundene - Norge

Torsdag d. 4. april kl. 21.00 på Kanal 5

"Lenny", en intens narkooperation, betyder, at Stian har brug for hjælp fra patruljehunden Sidney. Terje skal tage en svær beslutning.

Norsk reportageserie fra 2024.

Kontakter

Mette Holm

Tekstredaktør