Eurosport annoncerer omfattende indholdssamarbejde med Twitter under OL i Tokyo 2020

15 oktober 2019 - Sidst opdateret 7 maj 2020

• Eurosport vil udgive højdepunkter fra OL i realtid på Twitter for at styrke sin dækning af Tokyo 2020 med Eurosports digitale indhold

• Aftalen viser Eurosports ambitioner om at give sine kunder i Europa digitalt indhold fra de Olypiske Lege på så mange skærme som muligt

• Eurosport vil tilbyde annoncører på Olympiske Lege muligheder for målrettede sponsorater på Twitter-indhold

Discovery og Eurosport annoncerer i dag et bredt samarbejde med Twitter om indhold og annoncer under de kommende Olympiske Lege i Tokyo 2020. Samarbejdet om Tokyo 2020 betyder, at Twitter forstærker Eurosports digitale dækning af OL på 16 europæiske markeder inklusiv Danmark.

Partnerskabet bringer verdensklasseindhold til Twitterbrugerne inklusive de bedste øjeblikke fra Eurosports nedtællingsprogram Road to Tokyo, længere klip fra højdepunkter med de afgørende medalje-øjeblikke og de mest spændende og lokalt relevante øjeblikke under de Olympiske Lege, såvel som live-dækning af åbnings- og afslutningsceremonierne*.

Discovery og Eurosport kommer også til at tilbyde den Internationale Olympiske Komites TOP-partnere målrettede marketingløsninger, som kan styrke deres globale brands i Europa sammen med de Olympiske Lege. Twitter vil også tilbyde annoncører endnu en vej til at komme med på Eurosports dækning af Legene. Alt indhold understøttes af officielle Eurosport Twitter-handles solgt som Twitter in-stream sponsorater af Discovery, Eurosport og Twitters salgsteams.

Indholdssamarbejdet giver Eurosport mulighed for at knytte Twitters meget engagerede publikum i Europa sammen med verdens bedste atleter – inklusiv lokale medaljehåb og helte – værtsbyen og OLs mest ikoniske øjeblikke. Gennem sine kanaler på Twitter når Eurosport ud til nye målgrupper med omfattende digital dækning af Tokyo 2020, som forbindes gennem Eurosport.com og Eurosports app, som er det eneste sted seere over hele Europa kan opleve hvert et minut fra Legene med 3.500 timer og alle 321 guldmedaljeøjeblikke live i 4K UHD.

Paul Rehrig, administrerende direktør, Eurosport Digital, udtaler: “Vi er begejstrede for at teame op med Twitter for at bringe Eurosports prisvindende dækning af de Olympiske Lege ud til endnu flere mennesker i Europa. Twitter er den førende platform til live-indhold og dialog - og det perfekte sted at udvide rækkevidden af Eurosports dækning af Tokyo 2020.”

”Folk kommer på Twitter for at udforske og tale om, hvad der sker – og OL bliver den største sportsbegivenhed i 2020. Vi er begejstrede for at Eurosport bringer højdepunkter i realtid og livedækning af åbnings- og afslutningsceremionerne til fans i hele Europa*, hvilket vil sætte gang samtalen om OL, som vil foregå på Twitter“, siger Kay Madati, Global Vice President og Head of Content Partnerships hos Twitter.

Mike Rich, Head of Sports Marketing Solutions i Discovery udtaler: “Det her partnerskab er en stor mulighed for brands for at knytte sig til verdens største sportsbegivenhed og Twitters enorme og meget engagerede brugerskare netop som verdens øjne er rettet mod Tokyo 2020. Det her samarbejde er endnu et eksempel på, hvordan Discovery og Eurosport er de eneste partnere, der kan give brands et dybt engagement med millioner af passionerede sportsfans over hele Europa og omkring de Olympiske Lege. Tokyo 2020 er en mulighed uden sidestykke som de første Olympiske Sommerlege, hvor brands kan arbejde med én partner for at engagere forbrugere over hele Europa.”

Efter sin første produktion af Olympiske Lege ved vinter-OL i PyeongChang 2018, indfriede Discovery sin ambition om at engagere flere mennesker på flere skærme end nogensinde før i Europa. Under Tokyo 2020 vil den globale markedsleder inden for real life entertainment styrke seernes passion for de Olympiske Lege med den mest omfattende digitale dækning af en sommerudgave af de Olympiske Lege.

Eurosport bliver det eneste sted, hvor fans kan se hvert minut af hver sportsgren med alle atleter, live og on-demand – og sammen med fans på tværs af alle skærme – TV, mobil, sociale medier, TV gennem Eurosport.com og Eurosports app.
 
*Åbnings- og afslutningsceremonierne er ikke tilgængelige på Twitter i Danmark.

Kontakter

Casper Felt

Kommunikationsrådgiver