discovery+ Highlights – Februar

1 februar 2021 - Sidst opdateret 2 marts 2021

I februar er der militant underholdning, farverige personligheder og skandinaviske serier på programmet på discovery+.
Glæd dig bl.a. til tredje sæson af 'The Olsens', Dar Salim og Jacob Riising i spidsen for 12 kendte danskere i militærtræning i 'Stjerner i trøjen', den intense, nye reportageserie 'Indsatslederne' og helt nye sæsoner af 'Greys hvide verden' og 'Prodigal Son'.

Sæsonpremiere: The Olsens (sæson 3)

Ude nu på discovery+

Find pressemateriale her

Der er fuld skrue på ambitionerne i den tredje sæson af ’The Olsens’. Irina udgiver en bog om sit turbulente liv, mens hun også passer sin succesrige forretning som influencer. Og så er vi med hele vejen, når Hr. Olsen havner i en ny og meget usædvanlig rolle, da han skal deltage i ’Vild med dans’ sammen med dansepartneren Asta. Mortens danseeventyr falder dog ikke helt i fru Olsens smag, for Irina er temmelig træt af, at hendes mand uge efter uge skal være tæt på en anden kvinde. De stærke følelser mellem Morten og Irina kommer også på en prøve, da Irinas bog udkommer. Der bliver smækket hårdt med dørene, bølgerne går højere end nogensinde, og Irina må tage et opgør med mor Mila om sin barndom, der var præget af forældrenes store ambitioner og strenge krav.

Dansk reportageserie fra 2020.

Premiere: Stjerner i trøjen

Torsdag d. 4. februar på discovery+

Find pressemateriale her

På naturskønne Bornholm har 12 kendte danskere meldt sig til en tur i trøjen. Under ledelse af ”Oberst” Dar Salim, ”Kaptajn” Jacob Riising, samt professionelle befalingsmænd, skal de over ti programmer gennemgå et skræddersyet militært træningsforløb. De 12 deltagere skal med fællesskab og sammenhold ikke længere tænke på ”mig og mit”, men derimod på ”vi og vores”. I ’Stjerner i trøjen’ vil kendte personligheder som Elvira og Thalia Pitzner, Kevin ”Bro” Andreasen, Oliver Bjerrehuus, Jesper Skibby, Signe Lindkvist og Mascha Vang, under militær befaling fra ægte soldater fra forsvaret, lære at optræde og fremstå som enhed. De vil gennem hele deres ophold være underlagt en streng militær disciplin. Og det kan være en stor udfordring, når man er vant til selv at bestemme, hvad man vil og hvornår. De medvirkende skal bo sammen på en kaserne, hvor befalingsmænd hver dag vil stille strenge krav til dem – præcis som var de i militæret. Det er hårdt og udfordrende, både for den enkelte og for gruppen som enhed. Men der er heldigvis også plads til smil, grin og masser af kampgejst undervejs!

Dansk underholdningsprogram fra 2020.

Premiere: Stjerner i trøjen Extra

Torsdag d. 4. februar på discovery+

Kan du ikke få nok af de kendte danskeres strabadser i 'Stjerner i trøjen', kan du glæde dig til 'Stjerner i trøjen Extra', hvor vi zoomer ind på den militære mission. I første afsnit møder vi Dar Salim, der selv har været værnepligtig, og som giver et indblik i, hvorfor han har valgt at stå i spidsen for 'Stjerner i trøjen'. For det kan jo være noget af et sats at tro på, at voksne, kendte mennesker vil indordne sig under militære forhold. Samtidig med, at Dar ikke selv ved, om han ville kunne tage imod ordre og kapere åbenlyse urimeligheder, så tror han på, at det vil være en dannelse, og at alle vil komme ud på den anden side som en bedre version af sig selv. De resterende to afsnit vil kunne ses på discovery+ i forbindelse med finalen af 'Stjerner i trøjen'.

Dansk underholdningsprogram fra 2020.

Premiere: Indsatslederne

Tirsdag d. 9. februar på discovery+

Find pressemateriale her

Når de største ulykker sker, rykker indsatsledere fra politi, brand og sundhedsvæsen ud. Det er dem, der på stedet har ansvaret for at have det store overblik, at brande bliver slukket og liv bliver reddet. Samarbejdet mellem de tre er forskellen mellem liv og død. For første gang nogensinde har indsatsledere fra både politi, brand og sundhedsvæsen ladet et tv-hold komme helt tæt på, når de samarbejder ved de største ulykker i Danmark. I otte afsnit på Kanal 5 og discovery+ får seerne et unikt indblik i, hvordan indsatsledere styrer betjente, brandfolk og ambulancereddere i hele landet. I programserien er vi med, når indsatsledere får opkald fra vagtcentralen om en ulykke, en brand eller en tilskadekommen. Vi følger, hvordan de planlægger indsatsen i bilen på vej ud til ulykkesstedet, og vi får lov at være med ved hver kommando under indsatsen.

Dansk reportageserie fra 2020.

Sæsonpremiere: Greys hvide verden (sæson 17)

Torsdag d. 18. februar på discovery+

Midt i COVID-19-pandemien befinder lægerne på Grey Sloan sig på ukendt land, da de arbejder for at redde liv, tilsyneladende uden nogen ende i syne. Meredith, der leder frontlinjearbejderne, bliver mere og mere frustreret, da hendes patienter fortsætter med at dø af virussen. Det er ukendt territorie for lægerne, men hverdagen og dramaet fortsætter på Grey Sloan.

Amr. dramaserie fra 2020.

Sæsonpremiere: Prodigal Son (sæson 2)

Fredag d. 19. februar på discovery+

Sæson to fortsætter, hvor første sæson slap, med Brights personlige liv i total kaos efter hans søster Ainsleys chokerende handlinger i sæsonfinalen. Nu skal Bright både passe på hende og beskytte sin mor, Jessica Whitly, fra en hemmelighed, der kan rive familien fra hinanden igen. Og tingene bliver kun mere komplicerede, da Martin ønsker at få et tættere forhold til Bright, hans fortabte søn, men tætningen af deres bånd fører til chokerende twists og åbenbaringer.

Amr. dramaserie fra 2020.

Sæsonpremiere: Gold Rush: White Water (sæson 4)

Torsdag d. 4. februar på discovery+

Guld er steget med rekordhøje priser det seneste år, og Dakota-drengene, Fred og Dustin Hurt, er mere opsat end nogensinde før på at tjene masser af penge. Men en sen start på sæsonen har forkortet deres arbejdsvindue, og et rekordstort snefald har fået floderne til at rase, hvilket har skabt de farligste mineforhold, besætningerne nogensinde har været udsat for. Det er en 'winner takes it all'-kamp mod Moder Jord i den helt nye sæson af 'Gold Rush: White Water'.

Amr. dokumentarserie fra 2020.

Sæsonpremiere: Undercover Billionaire (sæson 2)

Onsdag d. 10. februar på discovery+

I den anden og nye sæson af ’Undercover Billionaire’ satser tre succesrige iværksættere en million dollars på, at de kan gå undercover i tre forskellige byer, starte deres egen forretning med kun 100 dollars og ramme en millionomsætning på bare 90 dage. I slutningen af udfordringen vil hver af iværksætterne afsløre deres sande identitet for de mennesker, der hjalp dem med at opbygge deres forretning. Men vil de være i stand til at gøre deres store ideer til virkelighed? Og kan de navigere i den nye virkelighed af COVID-19, der har tvunget så mange virksomheder over hele landet til at lukke? 

Amr. dokumentarserie fra 2020.

Månedens tip
På discovery+ kan du i februar glæde dig til en række underholdende fiktionsserier fra vores nabolande.

Her er der blandt andet dansk premiere på den svenske serie 'Fars drenge' om en flok gutter, der engang var de sejeste i skolen, men som ti år senere stadig lever og fester som var de ubekymrede teenagere. Nu synes deres omgivelser, at det er på høje tid, at fars drenge vokser op. Eller den norske komedieserie 'Fjolserne på fjeldet' om norget af det meste norske, der findes - vinterhygge i fjeldene, med alt, hvad der hører med sig af idyl og katastrofer! Herudover viser vi også sæson 1 og 2 af den norske 'Aldrig voksen', sæson 1 af 'Sigurd' får for lidt' og den splinternye, svenske dramakomedie 'Hvordan køber man en baby?' ('Alla utom vi') med dansk-svenske Alba August i hovedrollen som en kvinde, hvis op- og nedture med at forsøge at blive gravid, vi følger på tæt hold.

Serierne kan ses fra fredag d. 12. februar på discovery+.

Kontakter

Lena Bøgild Willard

Kommunikations- og PR-chef