Nu kan du se trailer til Langt fra Landsholdet der sendes den 7. februar

16 januar 2023

Nu er der ikke længe til, at Danmarks håndboldlandshold for herrer står overfor kampen om VM-guldet. Samtidig finder Bubber, Emil Thorup, Umut Sakarya og Mads Vad sammen med 6 andre kendte mænd ud af, at der er virkelig langt til landsholdet, når håndbold-ikonerne Lars Rasmussen og Kristina ’Mulle’ Kristiansen skal lære dem alt inden for håndboldens verden på blot tre måneder. Se med fra tirsdag 7. februar, når “Langt fra landsholdet” får premiere på Kanal 5 og discovery+.

Det fulde hold af håndbold-novicer går ind til udfordringer med forskellige forudsætninger og forventninger til eksperimentet, men én ting har de alle til fælles – de har aldrig nogensinde spillet håndbold. Kom helt tæt på det intense træningsforløb i det nye Warner Bros. Discovery-program “Langt fra Landsholdet”, når Lars Rasmussen og Mulle tager utraditionelle metoder i brug for at komme helt ind under huden på de 10 mænd, mens de forsøger at  lære dem alt om håndboldens verden. Det resulterer i frustrerende, rørende og ikke mindst underholdende øjeblikke. Følg med fra 7. februar på Kanal 5 og discovery+, hvor “Langt fra Landsholdet” får premiere.

Efter tre intense træningsmåneder afrundes hele eksperimentet i et opgør mellem de ti håndbold-novicer og et dansk All Star hold, bestående af nogle af Danmarks bedste kvindelige håndboldspillere.

’Langt fra Landsholdets’ hold består af DJ Morten ’Faustix’ Olsen, tv-vært Bubber, tidligere fodboldspiller og influencer Kasper Fisker, kok Umut, influencer Micki Cheng, DJ og musiker Chief 1, professionel danser Mads Vad, tv-vært og podcaster Emil Thorup, radiovært Kasper Kirkegaard og komiker Philip Devantier.

Se med når ’Langt fra landsholdet’ har premiere den 7. februar 2023 på Kanal 5 og discovery+.

Kontakter

Esben Elborne

Kommunikations- og PR chef